Bolig Medlem af Danske BOLIGadvokater der er en landsdækkende forening af advokater med særlig interesse i boligrådgivning. Ved valg af rådgiver og samarbejdspartnere skal du være opmærksom på, at ikke alle rådgivere er uafhængige. Nogle rådgivere vil gerne sælge dig egne eller samarbejdspartneres produkter samtidig med, at de bistår dig.
Det gør advokater ikke - og vi gør det ikke. Som køber eller sælger skal du sørge for at få en kvalificeret og uafhængig rådgivning fra de specialister, der ved noget om køb og salg af fast ejendom. Rådgivningen er relevant for handelsvilkårene - for finansieringen af købet, betydningen for handlen for din privatøkonomi og udfærdigelse af de nødvendige dokumenter til sikring af, at handlen - og de aftaler der knytter sig hertil - efterfølgende juridisk falder på plads som aftalt mellem køber og sælger. Køb og salg af bolig er sandsynligvis den vigtigste og største handel for langt de fleste mennesker. Konsekvenserne dækker mange år ud i fremtiden - det er derfor vigtigt, at handlen foregår i fuld tryghed. Vi samarbejder løbende med kundens pengeinstitut herom. |